KONCERTPROGRAM
Taste (Irland)
60'er Bal(Lokalt)
Dissing, Dissing, Las & Dissing (DK)
Old Blind Dogs (Skotland)
Tom Donovan (Irland)
Larry Garner (USA).
Bazaar (DK)
Burning Red Ivanhoe (DK)
Omar & The Howlers (USA)
Klezmer Trio (DK)
Rock På Kokkedal Slot.
Koncerter arrangeret af:
Brovst Musikforsyning & Brovst Musikforsynings Venner
på Skovsgård Hotel m.m. Foråret 2001

Fredag d. 26. januar kl. 21.00 på Skovsgård Hotel:
Taste (Irland)
- A tribute to Rory Gallagher
60'er Blues-Rock
ET VERDENSNAVN!!!
Fra Irland - et af verdens største rock/blues-navne i 60-70´erne.
De originale bandmedlemmer John Wilson på trommer og Charlie McCracken på bas er med, men i stedet for Rory Gallagher - der døde i juni 1995 efter en lever transplantation - er Sam Davidson med på guitar og sang. En værdig arvtager efter Rory Gallagher. Alle de gamle Taste hits, som "What´s going on", "Same old story", "Sugar Mama" m.fl. er med på scenen på Skovsgård Hotel. Glæd dig - det er rock/blues i verdensklasse!


Billetpris: kr. 115,- (medlemmer kr. 100,-)
Arr.: Brovst Musikforsyning
HUSK! - billetbestilling på tlf. 98 23 04 00 (Skovsgård Hotel)
hvis ikke andet er anført.

Tilbage til top
Lørdag d. 10. februar kl.18.00 - 02.00 i Brovst Hallen:
60'er Bal (Lokalt)
Wipe Out, Spinning Wheels
&
Underground Blues Station.
Lokalt musik fra 60'erne med 3 lokale bands

Billetpris kr. 195,- incl. menu (efter kl. 21.00 kr. 120,-)
Arr. Brovst Musikforsynings Venner
Billetsalg i Brovst Hallen, tlf. 9823 1876

HUSK! - billetbestilling på tlf. 98 23 04 00 (Skovsgård Hotel)
hvis ikke andet er anført.

Tilbage til top
Torsdag d. 15. februar kl. 20.00 på Skovsgård Hotel
Dissing, Dissing, Las
&
Dissing (DK)
Humørsmittende , original og glad musikoplevelse med Poul Dissing, hans to sønner Jonas og Rasmus og vennen Las Nissen.
Poul Dissing har i mange år været en levende legende i dansk musikliv. Han har i sin snart 35 årige kariere prøvet alt hvad en dansk troubadur med hang til de blå toner kan prøve.
Nu har han gjort det igen: han har for anden gang udsendt en
meget anmelderrost CD med sit lille "familieband".

Billetpris: kr. 125,- (medlemmer kr. 110,-)
Arr.: Brovst Musikforsyning

HUSK! - billetbestilling på tlf. 98 23 04 00 (Skovsgård Hotel)
hvis ikke andet er anført.

Tilbage til top
Fredag d. 16. marts kl. 21.00 på Skovsgård Hotel:
Old Blind Dog (Skotland)
&
Tom Donovan (Irland)
Mød to top folk-navne fra henholdsvis Skotland og Irland:
Dette vil blive en skotsk/irsk aften
af de helt store, - med to topnavne...
Old Blind Dogs er: Jonny Hardie - violin, mandolin , bouzouki & kor/ Buzzby McMillan - el bass, div. fløjter & kor/ Jim Malcolm - lead sanger, guitar og harmonica/ Rory Campbell - small pipes & fløjter/ Paul Jennings - percussion.
Old Blind Dogs har gennem årene udviklet sig til et af Scotlands førende folk-bands. Old Blind Dogs blev dannet i 1990, og har, indtil nu, indspillet 6 CD´er. Old Blind Dogs var et af hovednavnene på dette års Tønder Festival. Deres musikstil har helt klart sine rødder i den traditionelle skotske folkemusik, men de har skabt deres helt eget udtryk i musikken. De er alle fabelagtige dygtige musikere på deres instrumenter og har en flot flerstemmig sang.
Tom Donovan Efter i 15 år uafbrudt at have spillet på større klubber over hele Irland, begyndte Tom at indspille traditionelle irske sange. Indspilningerne solgte godt og Tom er med stor sandsynlighed den der har indspillet den største samling af irske ballader i verden. Toms energiske stil, bragte omgående succes. Tom har de seneste år bragt sin musik og live-optrædener ud til et større europæisk publikum, hvor han bliver modtaget med stor entusiasme. Tom Donovan er nu kåret som platinplade-kunstner.

Billetpris: kr. 105,- (medlemmer kr. 95,-)
Arr.: Brovst Musikforsynings Venner

HUSK! - billetbestilling på tlf. 98 23 04 00 (Skovsgård Hotel)
hvis ikke andet er anført.

Tilbage til top
Søndag d. 18. marts kl. 20.00 på Skovsgård Hotel
Larry Garner & his Bluesband (USA)
Den 48 årige bluesanger, ordsmed/storyteller og guitarist Larry Garner er født i Baton Rouge, Louisiana i USA. Han er et af de nyere navne i amerikansk bluesmusik, der har haft en kometagtig karriere. Hans første cd udkom i 1992, og siden er det blevet til yderligere 5 albums. Larry Garner topper nu plakaterne både i USA og Europa. Tilbage i 1996 besøgte han første gang Skandinavien, som opvarmning for den nu afdøde blues-legende Luther Allison, - han spillede fuldt ud op til mesteren selv.
Stilmæssigt ligger Larrry Garner tæt op ad B.B. King og Chicago-blues traditionen, men med et godt stænk af den gyngende sydstatsblues, som naturligt er fulgt med fra opvæksten i Louisiana.

Det er dog langt fra tradition det hele, Larry Garner forstår at give musikken et nutidigt præg med elementer fra både gospel og soul.

Når hertil lægges, at Larry Garner også er en særdeles habil sangskriver og historiefortæller, er der på Skovsgård Hotel lagt op til en fornem aften i de blå toners tegn.

Larry Garner siger selv at han ikke kan lade være med at skrive bluessange: “ - jeg bliver nød til at skrive mine egen sange - jeg har sange om ting der sker hver dag som er nødt til at blive skrevet - og de kommer bare...”

Larry Garner Bluesband er:
Larry Garner - sang og guitar.
Joe Hunter - bas.
Christian Dozzler - tangenter.
Lester Delmore - trommer

Entré: kr. 95,-/ medlemmer kr. 85,-

HUSK! - billetbestilling på tlf. 98 23 04 00 (Skovsgård Hotel)
hvis ikke andet er anført.

Tilbage til top
Fredag d. 23. marts kl. 21.00 på Skovsgård Hotel
Bazaar (DK)
Peter Bastian - Anders Koppel - Flemming Quist Møller
Et af landets uomtvistelige mest personlige og velspillende bands, med en musikstil der ikke genfindes andre steder. Et smukt samspil mellem nogle af vore bedste musikere.Glæd dig!!!

Billetpris: kr. 105,- (medlemmer kr. 90,-)
Arr.: Brovst Musikforsyning

HUSK! - billetbestilling på tlf. 98 23 04 00 (Skovsgård Hotel)
hvis ikke andet er anført.

Tilbage til top
Lørdag d. 14. april kl. 21.00 på Skovsgård Hotel
Burning Red Ivanhoe (DK)
60'er hippi rock med:
Kim Menzer, Karsten Vogel, Ole Fick, Klavs Menzer & Louis Vinding
Musik fra dengang mor røg pibe og gik uden BH og far var på riskur og gik med perlekæder. Endnu en aften med nogle af landets toppmusikere, med et rock-udtryk med elementer af jazz- og verdensmusik - internationalt kendte i 60 - 70´erne og nyskabende indenfor den tids rock. De er bare kanon...

Billetpris: kr. 110,- (medlemmer kr. 95,-)
Arr.: Brovst Musikforsyning

HUSK! - billetbestilling på tlf. 98 23 04 00 (Skovsgård Hotel)
hvis ikke andet er anført.

Tilbage til top
Tirsdag d. 1. maj kl. 20.00 på Skovsgård Hotel
Omar
&
The Howlers (USA)
Fra sydstaterne i USA,
et af verdens mest svingende blues/boogie bands...
Et verdensnavn!!!

Dette vil blive en bluesaften af de helt STORE!!!
Kom og nyd Omars rå whisky-stemme og hans ekvilibristiske mundharpe- og guitarspil. Er du i tvivl om blues er noget for dig, så er vi overbeviste om at du ikke vil være i tvivl efter at have hørt Omar og hans drenge - du vil sulte efter mere.
Vi er meget stolte af at kunne præsentere dettet verdensnavn på Skovsgård Hotel.

Billetpris: kr. 125,- (medlemmer kr. 110,-)
Arr.: Brovst Musikforsynings Venner

HUSK! - billetbestilling på tlf. 98 23 04 00 (Skovsgård Hotel)
hvis ikke andet er anført.

Tilbage til top
Fredag d. 11. maj kl. 21.00 på Skovsgård Hotel
Klezmer Trio (DK)
Verdensmusik med:
Oyvind Augaard, Mette Smidl & Channe Nussbaum
Med forårets sidste koncert på Skovsgård Hotel, præsenterer vi en musikgenre, som nok er ukendt for de fleste - nemlig KLEZMER musikken.
Det er jødisk folkemusik, som jødiske østeuropæere har spillet den gennem generationer. Det er glad musik, det er festmusik, det er musik fyldt med rytmik og flotte instrumentalforløb.
De fleste sange synges på originalsproget yiddish. Ind i mellem spiller trioen fyrig sigøjnermusik og balkanmusik.

Channe Nussbaum har med 2 anmelderroste CD´er og en række koncerter i udlandet, markeret sig som klezmerens danske frontfigur. Hendes udtryksfulde sang går direkte ind hos publikum.
Mette Smidl`s violin bygger på to elementer: det solide grundlag fra det klassiske smeltes sammen med en sigøjner-tradition, som hun i mange år har dyrket i sin egen trio og med orkestret Gipsy Jam.
Oyvind Ougaard har gennem de sidste 20 år været landets mest benyttede studiemusiker på sit instrument - harmonikaen. De fleste kender ham og hans humor, fra hans samarbejde med bl.a. Monrad og Rislund, Trille, Lars Lilholt m.fl.

Billetpris: kr. 85,- (medlemmer kr. 70,-)
Arr.: Brovst Musikforsyning

HUSK! - billetbestilling på tlf. 98 23 04 00 (Skovsgård Hotel)
hvis ikke andet er anført.

Tilbage til top

Mandag d. 4. juni (2. Pinsedag - dagen før Grundlovsdag)
kl. 14.00 - ca. kl. 23.00. Kokkedal Slots smukke parkanlæg.
Rock på Kokkedal Slot
- Danmarks smukkeste havefest...
Boys Of Bluehill
Havefestens store program er nu lagt fast, og dagen starter med det festlige orkester Boys of Bluehill, som spiller glad skotsk og irsk folkemusik. Frontfiguren - Fraser Neill er født og opvokset i Skotland med den glade skotske folkemusiktradition, men har de seneste år boet i Vendsyssel. Han synger og spiller en fantastisk violin, men kan også håndtere bodhran og mandola. Med sig har han tre lystige vendelboer, som er Peter Yde på harmonika, Esben Bøggild på 5 strenget banjo og guitar og Karsten Vangsgaard på 12 strenget guitar og bas.
Brødrene Olsen
En præsentation er vel unødvendig, men det kan da lige nævnes at de sidste år vandt melodigrandt prixét på verdensplan. Siden da, er deres mange hits blevet kendt verden over og deres CD salg har været enormt. Hvem har ikke lyst til at synge med på verdenshittet Smuk som et stjerneskud.
Johnny Nørmølle & Nordfolk
Johnny Nørmølle & Nordfolk har spillet i Thy og Vestjylland i mange år, men er nu ved at slå igennem på landsplan. Deres nyeste CD spilles igen og igen på landets radiostationer, og i år har de - indtil videre - lavet kontrakter om optræden på ikke mindre end 23 af sommerens festivaler. Frontfiguren i bandet - Johnny Nørmølle - skriver alt materialet selv. Han er af mange blevet sammenlignet med sin navnebror - Johnny Madsen. Deres musik er fuld af energi og mange af sangene er desiderede ørehængere, som man hurtigt synger med på.
Rock Nalle & Band
Rock Nalle og hans fantastiske band trykker den af med god gidigen rock som Good Golly Miss Molly (Goe´ gamle fru Olsen), In the Midtnight Hour, Trutty Futty m.fl. Rock Nalle har genvundet sin popularitet efter en del år på gaderne i Odense som bums. I 60´erne og begyndelsen af 70´erne var han en af landets populæreste sangere - det er han nu igen. Der har været utrolig megen medieopmærksomhed omkring Rock Nalle det seneste år. Og hvis man tror at rock n´roll musikken - med sit udspring i 50´erne - er historie, tager man helt fejl...
Kim Larsen & Kjukken
Aftenens absolutte hovednavn er vel den person der gennem den danske musikhistorie har præsteret flest hits - ingen ringere end Kim Larsen med hans band Kjuken. Såvel små børn som unge, voksne og vore ældre medborgere synger med på hits som Midt om Natten, Mamma Mia, Papirklip, Kvinde Min, Rabalderstræde og Smukke Charlie.
Koncertdagen er 2. Pinsedag - dagen før Grundlovsdag, og det forventes at Kokkedals smukke park bliver fyldt med glade koncertgæster i alle aldre. Rammerne i Kokkedal Slots park, er de smukkeste og bedste tænkelige til et arrangement som dette.

Koncertpladsen vil være opbygget med masser af spændende boder, hvor der sælges alt, lige fra mad & drikke til tøj, smykker og eksotiske ting fra fjerne lande.

Billetsalget foregår fra alle områdets Expert butikker.
Forsalgsbilletter koster kr. 130,- + gebyr frem til få dage før koncerten.
På selve koncertdagen vil billetprisen være kr. 170,-

Brovst Musikforsynings Venner er arrangør af den store havefest. Til at afvikle det store arrangement, får arrangørerne hjælp fra mange frivillige og foreninger - bl.a. Ungdomsmusikken i Brovst, Lions Club Hanbo, Brovst/Skovsgård KFUM spejderne, Brovst Pigegardes forældreforening, Års Brydeklub, Skovsgård Boldklub, Politihjemmeværnet, Falck m.fl..

Mange sponsorer støtter op om arrangementet - bl.a. Expert Nord, SHARP IT-Partners, Carlsberg.
Kokkedal Slots ejere - Gorm & Vibeke Lokdam - har velvilligt stillet koncertarealet til rådighed.


Yderligere oplysninger kan fås hos:
Karsten Højen - tlf. 98 23 25 85 - 98 23 36 33 - 40 37 25 85
Fax: 98 23 25 86 - E-mail: karsten-hojen@store-kassa.dk

Brovst Musikforsynings og Brovst Musikforsynings Venners koncerter er støttet af bl.a. Nordjyllands Amts Musikudvalg og Statens Musikråd.
Vi gør opmærksom på at der kan forekomme programændringer - såvel tilføjelser, ændringer som aflysninger.

Bestil billet og evt. koncertmenu på Skovsgård Hotel - tlf. 98 23 04 00
Bestilte billetter skal afhentes ved indgangen senest 20 min. før koncert-start. For at få medlemsrabat, skal du vise dit medlemskort ved indgangen.


Brovst Musikforsyning
Kaj Munksvej 7, 9460 Brovst
Tlf. 98232585 * Fax 98232586
Se også programmet på: www.store-kassa.dk/koncerter.html